Generelt om Afd. 22 Borgmester Jakob Jensens Gade
Etagebyggeri opført i 1950-51 i gule mursten. Beliggende Borgmester Jakob Jensens Gade 1-7. 32 boliger 2, 3 og 4 værelser. Indvendig vedligeholdelse A-ordning
- Husdyr: Det er tilladt at holde 1 kat i afdelingen. Der er forbud mod besøg af kamphunde eller muskelhunde samt blandinger heraf.Der er dog mulighed for at ansøge om tilladelse til hold af servicehund.
- Udgifter ud over husleje: El afregnes til valgte leverandør. Bemærk aconto forbrug kan variere fra bolig til bolig.
- Særlige vilkår: Der er fælles vaskeri. Lejer skal selv medbringe køleskab/fryser og komfur. Boligen har A-ordning
- Yderligere info: Afdelingen er beliggende i Århus C. tæt ved Århus centrum og er nabo til Botanisk Have og Den Gamle By. Den helt specielle nabo kompenserer rigeligt for de manglende lege- og opholdsarealer på afdelingens eget område, der vedligeholdes som haveområde. I 2004 fik afdelingen renoveret de 50 år gamle badeværelser. Badekarrene blev fjernet og i stedet blev der indrettet bruseniche, opsat vægfliser fra gulv til loft samt klinker på gulv med gulvvarme. Der er indrettet parkeringspladser ved indgangsfacaden. Der er mulighed for individuel modernisering af køkken.
