Fem gode råd til god køkultur på Aarhusbolig:
- Ønsker du ikke at flytte lige nu, anbefaler vi, at du sætter din ansøgning i bero. Det kan du gøre på www.aarhusbolig.dk under "log ind" og ’din side’. Selvom din venteliste er i bero, beholder du stadig samme plads på ventelisten.
-
Svar altid på de tilbud, du får. Svarer du ikke, bliver din ansøgning sat i bero. Efter 60 dage i bero, bliver din venteliste slettet. Du beholder din plads på ventelisten, men du skal tilføje alle dine ønskede boliger til ventelisten igen.
-
Vælg kun afdelinger, som du reelt er interesseret i. Gå efter boligstørrelser, som matcher dine ønsker og behov. Der er for eksempel ingen grund til at søge en etværelses bolig, hvis I er fire i familien.
-
Sig ja tak til en bolig, hvis du er interesseret i den. Også selvom du får den tilbudt som nummer 70. Når du får tilbuddet, så er det fordi, vi har vurderet, at der er en mulighed for, at du kan få den.
-
Sig kun ja tak til et tilbud om bolig, hvis du er reelt interesseret. Du bliver aldrig dårligere stillet af at sige nej tak.
Følger alle ansøgere disse fem råd, får vi en kortere og mere reel venteliste. Til glæde for alle.