Opret bruger
Her opretter du dig i AARHUSbolig - den fælles venteliste til almene boliger i Aarhus og omegn. Du har ikke fortrydelsesret på din betaling for din oprettelse eller årligt gebyr - og kan ikke få det betalte beløb retur. Se vilkår her til højre.
Vilkår og gode råd for din opskrivning på ventelisten
- Du skal være minimum 15 år, før du kan oprette dig som bruger
- Du kan først logge dig ind via dit brugernummer, når vi har registreret din betaling.
- Hvis du allerede er lejer i en af boligorganisationerne, skal du kontakte din boligorganisation for at få din eventuelle fortrinsret.
- Ønsker du at søge en bolig med det samme, skal du svare ja til at søge aktivt - HUSK at tilføje boliger, når du har betalt dit opskrivningsgebyr.
- Ønsker du ikke at søge bolig med det samme, skal du vælge nej til at søge aktivt, og du er i Bero - HUSK at du altid vil komme på ventelisten efter din opskrivningsdato.
- Du har ikke fortrydelsesret på din betaling for din oprettelse eller årligt gebyr - og kan ikke få det betalte beløb retur.
Vilkår for tilbud
E-tilbud er en tilmeldingstype, hvor du selv sørger for at holde dine data opdaterede, så du kan modtage mails og/eller sms fra os. Dvs. du skal sikre dig at:
- din mailadresse og/eller dit mobilnummer altid er korrekt opdateret i vores system
- der er plads i din mail indbakke og at du kan modtage sms
- spamfiltre ikke blokerer vores mail
E-tilbud+ Ved denne type tilmelding er det også dit ansvar, at vi har din rigtige e-mail adresse og/eller mobil nr. Men du kan få hjælp til at besvare boligilbud og tilføje boliger til din venteliste.
Husk derfor at give os besked, hvis der er ændringer, og du ikke selv kan rette i personlige oplysninger på www.aarhusbolig.dk .
Opkrævning af årligt gebyr
Du skal betale et årligt gebyr for at være på ventelisten. Det årlige gebyr vil blive opkrævet samme måned, som du har betalt første gang – altså ikke nødvendigvis på samme dato som din opskrivning på ventelisten.
Betaler du ikke for opkrævningen vil der blive sendt dig en påmindelse. Betaler du ikke opkrævning eller påmindelsen vil du blive slettet af ventelisten i AARHUSbolig. Er du først blevet slettet, skal du starte forfra på ventelisten. Du kan ikke blive genoprettet.
Der bliver sendt et girokort til den adresse, du har skrevet på "min Side", hvis du ikke er tilmeldt PBS. Du kan tilmelde dig PBS på ”min side”.
Der er ikke fortrydelsesret på betaling af oprettelse/årligt gebyr, og du kan ikke få betalingen af disse tilbagebetalt.
Priser
-
E-tilbud koster kr. 300 om året (fra december 2023) for at stå på venteliste og få tilbud via e-mail og/eller sms
- E-tilbud+ koster kr. 400 om året (fra december 2023) for at stå på venteliste og få tilbud via e-mail og/eller sms. Denne løsning giver mulighed for hjælp til opskrivning og svar på tilbud hos alle boligorganisationer.
Der er ikke fortrydelsesret på betaling af oprettelse/årligt gebyr.